Påske i Sverige

Påske i Sverige

076Så er det blevet hverdag igen. Nogle ville jo nok mene at det ikke gør den store forskel for mig, men det gør det. Har lige tilbragt Påsken i huset i Påryd sammen med Ulla, Bo, Magnus og Per. Og det var ikke hverdag. Vi lavede ihvertfald noget andet end vi plejer. Der lå nemlig et 15-16 meter langt træ og ventede på at blive lavet til brænde. Nedlagt af svenske skovfolk sidste år. Det var hovedopgaven denne Påske. Per er god med en motorsav. Har flere kurser i hvordan det skal gøres sikkert og hvordan en sav skal files for at skære rigtigt. Det drillede godt nok den første dag, men lørdag og søndag gik det fint. 074

Ulla og jeg fik gang i brændeflækkeren og så gik det bare derudad. Nu er en tredjedel af træet savet op og halvdelen af det er flækket og på plads i brændeskuret, – resten må vente lidt på både sav og flækker. Indimellem arbejdet med brændet blev der spist og drukket og hygget med lammekølle og påskefrokost, Spillet Yatzy og 500. Bo gik forresten og hakkede i det. Han syntes ikke om at havegangen var fyldt med græs, så nu mangler vi bare lidt sten eller skærver, – ellers er den nok lige så grøn næste Påske.079

Højderygstien

Højderygstien

marts 2016 011I går gik turen til Sejerøbugten. Nærmere bestemt til Jeanette og Jans sommerhus ved Høve strand. Dejligt fristed de har fået der. Havde egentlig regnet med at vi skulle gå en tur på stranden hvor jeg ville samle sten og andet godt fra havet, – men de havde andre planer. Vi gik en dejlig tur til Esterhøj. Og op på den selvfølgelig. Rigtig god motion. Udsigten kunne der heller ikke klages på. Højen er 89 meter og er fra bronzealderen. I går var den ekstra godt besøgt på grund af at man skulle indvi første etape af Højderygstien.

marts 2016 015Denne etape er 7 km lang og er en trampesti med storslåede udsigter står der i folderen om Højderygstien. Efter turen var det tid for Jan til at sætte lammekøllen i ovnen og drikke en god kop kaffe og et glas rødvin. Imens lammekøllen og flødekartoflerne hyggede sig i ovnen spille vi lige en gang maxi-yatzy, – noget med 12 terninger. Tror nok jeg tabte. Sov ude i Knasten, – dejligt at de har den så man kan komme på weekend.marts 2016 016

Hurra for Dropbox

Hurra for Dropbox

Juni-juli k 2009 054Nu hjælper det på det. Altså det der med at få min computer til at ligne sig selv igen. Det har krævet en masse arbejde og stædighed. Mest af det sidste. Mine billeder var det store problem. Jeg troede lige først at jeg havde mistet, men havde dem heldigvis på cd. Nu er det bare sådan at jeg var vant til at have dem kørende som pauseskærm. Nyder at komme verden rundt på den måde. Kan huske hvor de er fra og glæder mig over dem. Nu er pauseskærmen oppe at køre igen, – dog ikke med alle billeder endnu. Jeg er i fuld gang med at hente dem ind igen fra Dropbox. Selv på en regnfuld fredag kan der hentes solskinsbilleder ned fra skyen.

Hvis noget er træls så er det en nedlagt pc

Hvis noget er træls så er det en nedlagt pc

feb. 2016 008En computer er rigtig god til praktiske ting som netbank og email. Den er også god til fornøjelige ting som f.eks at blogge. Der er bare det ved det at den skal virke. Jeg lod mig lokke til at skifte til Windows 10 for nogle uger side. Var ikke helt tilfreds og så jeg ville skifte tilbage til Windows 7. Det skrev de at man kunne inden for en måned. Fint tænkte jeg, – men det var ikke fint. For det fungerede ikke. Måtte ty til genopretning. Det vil sige at ALT var væk, som på en ny computer. Altså nyopsætning af alt. Browseren er nu Mozilla Firefox, – den kunne netbank køre på. Printeren skulle geninstalleres og var ret genstridig, – men jeg fik god hjælp fra Canons supportside. Det der voldte mest besvær og hovedbrud var at få mailprogrammet til at køre her på den bærbare, – det kørte fint på min tablet. Jeg bruger Thunderbird. Nu skulle programmet pludselig have en kode som jeg ikke havde, Har ellers godt styr på mine koder. Det der gjorde tricket var at min webside-udbyder kunne fortælle at min mailadresse var en TDC-adresse. Det havde jeg aldrig gættet da jeg ikke har haft noget med dem at gøre de sidste 7 mdr. Ringede til TDC support og her fik jeg så en kode og nu virker mailprogrammet igen. Nu venter jeg så spændt på om jeg får en regning. Noget andet nedbruddet gik ud over alt det jeg havde i mappen dokumenter og så mine billeder. Dem har jeg heldigvis også på cd-rom og i Dropboks, men jeg savner dem virkelig her på min pc.feb. 2016 009

Noget om at føle sig pyntet, – eller måske læsse bilen forkert

Noget om at føle sig pyntet, – eller måske læsse bilen forkert

sept. 2015 015Dagens indkøb foregik i Viby. Der kunne jeg få et dejligt brød af Ølandshvede og kattens favorit indenfor kattemad. Plus det løse. Og så har jeg været ude med riven igen. I haven altså. Fyldt to sække med kviste og blade. Der stod også en sæk med småt brændbart, – mest poser fra træpillerne. Sådan noget skal ikke stå og fylde i garagen når nu der ligger en affaldsplads i Viby. Bilen blev derfor læsset med de tre sække, – og der var rigelig med plads. Nu er der en del chikaner på vejen til Viby og det er jo fint nok, – man skal bare sno sig. Vi var dog to som ville sno sig gennem samme chikane på en gang. Det bevirkede at jeg pludselig følte mig hensat til en efterårsdag hvor bladene flyver om ørerne. Jeg måtte bremse lidt for hårdt op og en af sækkene bag mig fik slagside og sendte en sky af blade ind over mig. Så ret sjovt ud som de dalede ned. Jeg tror at 5 sække i bilen er bedre end 3, – så kan de nemlig ikke vælte rundt. sept. 2015 016

Isen driller

Isen driller

CIMG9855Så er der igen blevet koldt i Danmark. Nattefrost, omkring 4-5 grader og kun lige over frysepunktet om dagen. Det giver nogle dejlige lyse solskinsdage som jeg nyder. Desværre giver det også is på havebassinet. Faktisk lukker det fuldstændigt til og det er jo ikke så godt når der er fisk i. Igår var jeg ude at slå hul på isen og ville sætte pumpen i. troede jeg havde smidt en del til den væk, men kom så i tanker om at den nok sad på slangen. Det gjorde den heldigvis. Fik den samlet og gjort klar til brug. For at få den i bassinet måtte jeg endnu engang slå hul på isen, men nu er pumpen puttet i og der er røre i vandet. Håber det kan holde det isfri omkring pumpens udløb. Døde fisk er jo et trist syn.CIMG9857

God service, – stor tak til Bauhaus og Fiskars

God service, – stor tak til Bauhaus og Fiskars

025En trofast gammel følgesvend forulykkede. Den store gode gamle grensaks med udveksling fra Fiskars.. Kunne klippe grene på helt op til 4-5 cm i diameter. Og det har den gjort, – nok i ca. 20 år! Efter storm og snetryk var der en masse der skulle klippes, – bl.a. en tyk gren på syrenen i skellet til naboen. Så knækkede skæret! Kiggede lidt i Fiskars produkter på nettet. De havde da nogle som lignede til ca. 600 kr. De havde også en reservedel, – et sæt skær, som så ud til at ligene dem på min gamle saks. Så tog jeg billeder af grensaksen og det knækkede skær og sendte Fiskars kundeservice og spurgte om det passede til min. Det var de ikke helt sikre på og foreslog at jeg tog ud i Bauhaus og kiggede på reservedelen hvis de havde en hjemme. Det havde de ikke, men der var en rar og vaks ekspedient som ringede til Fiskars. CIMG9847

Da de havde snakket færdig sagde han at de var blevet enige om at Fiskars skulle sende et sæt skær til Bauhaus som så ville sende det videre til mig uden beregning. Lød næsten for godt til at være sandt, men det lå i postkassen igår og det passede og er nu sat på og grensaksen afprøvet. Nu kan den måske holde 20 år igen, – eller i hvert fald min tid ud. Det kalder jeg god service fra både Fiskars og Bauhaus!CIMG9850

Kattens til katteliv

Kattens til katteliv

02032013 004I dag skal vi kigge lidt på hvordan det er at være kat her i Pandekagehuset. Der er ingen tvivl om at Bandit mener at alt er til for hans skyld. Han er der så snart man står ud af sengen, – så skal han have morgenmad. Hvis han synes jeg laver for mange svinkeærinder før jeg bevæger mig ud i køkkenet, så kan han finde på at nappe mig i benet, men så kvitterer jeg med et los til ham.  Musejagt 002

Bandit er musefanger i den helt store stil. Fugle, muldvarpe, flagermus og harekillinger og også på menuen. Han slæber selvfølgelig det hele ind, – for han er jo en dygtig kat der gerne vil vise sin fangst. Musene nyder utysket at slippe løs og jagte rundt om benene på en. Godt man ikke er bange for mus!  Når så maden er spist finder han en magelig plads hvor man kan overskue det hele imens man fordøjer. i mors stol

Og så er det blevet tid til en rigtig dejlig lur. Og hvorfor ikke prøve mors skrivebord?sovedyr1

Bregner og erantis, – fyr og sengetøj

Bregner og erantis, – fyr og sengetøj

CIMG9800Nu er foråret helt bestemt startet. Man siger godt nok at februar er årets sidste vintermåned, men det er hverken fugle eller blomster enige i. Musvitterne synger så det er en lyst og Niels Jørgen siger at lærken er kommet. Jeg har nu ikke hørt den. Til gengæld myldrer det op med påskeliljer, vintergækker og erantis. Derfor var det bydende nødvendigt at få gravet dem fri under de visne bregneblade og andet naturligt vinterbunddække. Hele to sække blev det til og så slap energien op. Der er jo også andre presserende opgaver her i Pandekagehuset. Det var f.eks. blevet tid til at pillefyret skulle renses og det kom før end havearbejdet. Sengetøjet trængte også og blev skiftet inden morgenmaden. Kan jo ikke have vandsengen stående uredt når katten plejer at sove ovenpå den når den er redt. Bandits sovetid skal passes. Forkælede kat!

CIMG9804